Velkommen

Kære familie og venner Hjerte

Velkommen til min hjemmeside. Her kan I følge med i hvad der sker i mit liv. Jeg tilføjer løbende nyheder her på forsiden og I er også velkommen til at se i menuen under 'Fotoalbum' og 'Video' samt skrive en hilsen til mig i min 'Gæstebog' Smiler

Jeg gerne vil beholde min hjemmeside 'privat' - kun for de nærmeste. Man kan derfor ikke søge på mit navn på f.eks. google og så finde siden - man skal kende til adressen www.clauda.dk for at finde mig. I bedes derfor ikke videregive adressen til andre eller dele den via Facebook el. Twitter (selvom det fremstår som en mulighed på siden) - tak Kærlighed

Nyheder!

02-April-2016

Marts

Så er marts måned gået - tiden flyver afsted!
I slutningen af februar var vi til barnedåb i Skælskør og overnattede hos min mormor og morfar. Det passede fint, så kunne vi også fejre min mormors fødselsdag. Det hele gik rigtig godt, men jeg var allerede træt efter et par timer til barnedåben. Så var det heldig at min mor kunne gå hjem til mormor og morfar, som bor lige ved side af og slappe af sammen med mig.
Vi har haft besøg af farmor - det var en dejlig weekend med god mad og hygge. Hun havde hæklet Kaj og Andrea til mig og fint sommertøj, som jeg glæder mig til at prøve. Desuden havde hun lavet en fin kuffert til mig med solcreme og solbriller, som jeg kan bruge nu hvor vi skal afsted til Spanien på mandag. Tak for de fine gaver!
Min far har fået barsel og det er vi bare så glade for. Jeg skulle lige vænne mig til, at vi alle tre er hjemme hele dagen og at jeg ikke har mor for mig selv dagen lang. Men nu nyder jeg hvert sekund med far og mor - vi leger og hygger os rigtig meget. Jeg kravler og står op af alt hvad jeg kan komme i nærheden af. Jeg elsker at lege fange/gemmelege og gynge i gården. Jeg nyder foråret og kravler på græsset og udforsker verden. Desuden er jeg begyndt at sove til kl. 06, hvilket mine forældre er meget glade for - tak til sommertiden! Jeg har nu tre tænder i undermunden og to i overmunden. Jeg er blevet god til at spise med gaffel og øver mig med ske. Jeg holder selv min kop når jeg drikker og sviner meget. Jeg er vild med dyr og kan nu kende en hund, kat, ko, gris og hest, som vi alle har set på vores ture rundt omkring.
Mine forældre har købt en bil, som vi glæder os til at opleve landet i - og vi kan nu nemmere besøge familie og venner rundt omkring. Den er vi meget glade for!
Vi har holdt påskefrokost for min mors familie - det var en dejlig dag med god mad og mange mennesker i vore lejlighed. Jeg var godt træt da det hele var forbi, men jeg synes det er sjovt når andre vil lege med mig.
Jeg skal begynde i vuggestue d. 1 maj og vi var på besøg i fredags. Min kontakt pædagog er meget sød og stedet var fint. Min mor synes det er svært, at hendes barsel snart er slut, men jeg trænger vist snart til at se noget andet end hendes skørter. Det er far, som skal køre mig ind i vuggestuen og det er godt, så skal mor ikke græde når hun skal aflevere mig.
Som afslutning på mors barsel, tager vi afsted til Spanien - det bliver spændende og jeg glæder mig til, at fortæller jer om det i næste måned. Der er nye billeder i fotoalbum 2.
Håber I alle har det godt. Knus & kram

18-Februar-2016

Februar

Vi har haft besøg af sundhedsplejersken, som har lavet en BOEL-test på mig. Det gik godt og jeg er en klog, frisk og rask pige. Mine to fortænder i overmunden er nu på vej og det har været lidt slemt for mig, men nu går det bedre. Desuden er jeg forkølet og hoster en del - derfor er jeg lidt pylret. Det er første gang, at jeg er syg. Mor og far har også begge været syge, men vi er vidst alle ved at komme os. Jeg kravler nu - især i mine forældres seng, hvor jeg elsker at lege. De skal til at passe på, for jeg er alle vegne og vil gerne pille ved alt i lejligheden. Desuden prøver jeg at rejse mig op i kravlegården, så der er fart over feltet nu. Jeg sover 2 lure om dagen og ellers er jeg på fra morgen til aften. Jeg er stadig glad for mad, men vil helst spise selv og styre både mad og gaffel. Det er lidt af et svineri, men jeg skal jo lære det. Jeg er viljefast og en bestemt lille dame, som helst vil have det på min måde. Men jeg er heldigvis mega sød og charmende på samme tid. Jeg håber I har det god allesammen og glæder mig til vi ses igen. Der er som altid nye billeder i Fotoalbum 2. Knus & Kram

10-Januar-2016

Januar

Først og fremmest et godt nytår til jer alle!
Julen gik rigtig godt i Skælskør og jeg klarede det hele uden problemer. Tak for alle de fine gaver! Far arbejdede imellem jul og nytår, så der slappede jeg af sammen med min mor. Nytårsaften fik vi besøg af et vennepar, som venter en lille i slutningen af Januar. Vi kom dejligt ind i det nye år med god mad og jeg vågnede ikke af alle de mange brag udenfor - heller ikke selvom vi bor lige midt i minefeltet. Den første uge af Januar (indtil i dag) har min far haft ferie og det var tiltrængt. Vi har været en tur i svømmehallen (for første gang) og jeg er vild med vand. Vi har gået vores sædvanlige ture i det kolde vintervejr og nydt det herhjemme. Jeg er morsyg for tiden, men det er vist meget normalt for min alder. Nu melder hverdagen sig igen og vi glæder os til far får barsel i marts, hvor vi skal en tur til Alicante i Spanien og nyde foråret. Inden længe får vi besøg af sundhedsplejersken og så kommer der nok nogle nyheder igen snart. Der er nye billeder i Fotoalbum 2.
Kys til alle

13-December-2015

Glædelig Jul & Godt Nytår

Kære allesammen
Jeg har nu fået 2 tænder, som begge sidder i munden. Man kan se dem når jeg griner - hvilket jeg heldigvis gør tit. Dagene går stærkt og jeg kan nu sidde op selv og kigge på mine legeting. Herhjemme har vi pyntet op til jul og jeg elsker, at se på ting der glimter og lyser op i mørket. Farmor har været på besøg hele weekenden og det har været super hyggeligt. Vi har spillet pakkeleg, været på julemarked og drukket glögg på Kongens Nytorv. Tak til farmor for alle de fine ting, som du havde med til os. Julen skal vi holde hos mormor og morfar og det glæder vi os til. Jeg tænker på jer allesammen og ønkser jer en dejlig jul og et skønt nytår. Der er nye billeder i Fotoalbum 2. Knus og kram

20-November-2015

Min første tand!

Mine forældre opdagede min første tand i søndags (d. 15/11-2016). Det gav en forklaring på hvorfor, at jeg har været lidt irriteret i et par dage. Den er fin og den sidder i undermunden. Nu skal jeg have børstet tænder hver dag og i går aftes, gjorde min far det på mig for første gang - jeg er ikke så glad for, at bliver rørt ved i munden, men tog det alligevel pænt. Desuden har jeg været ved lægen til 5 mdr. undesøgelse og fik også min 2. vaccine. Det gik efter omstændighederne godt, men jeg var meget træt og blev ked af det, da de stak mig. Desværre blev jeg syg og fik feber i et døgn efter vaccinen, men nu er jeg glad igen og jeg har det rigtig godt - jeg griner og "snakker" meget. Jeg er glad for mad og sover også meget bedre om både dagen og natten nu. I kan se en video (i fanen, der video på toppen af siden), hvor jeg spiser banen. Tak til Karin og Leo for de fine italienske hagesmækker og de flotte trøjer! Mine forældre er også glade og vi nyder især weekenderne, når vi kan være sammen alle 3. Så går vi for det meste lange ture rundt omkring i byen. Jeg glæder mig til at se jer allesammen igen. Der er nye billeder i fotoalbum 2. Knus og kram

31-Oktober-2015

Efterårsferie

Kære familie
Så er vores efterårsferie ved at nå sin ende... Det har været en hyggelig og dejlig ferie. Lørdag i sidste uge var vi til fællesfødselsdag for min fætter og min mor, som blev holdt hos min moster - det var hyggeligt. I mandags havde min mor fødselsdag og den fejrede vi med, at spise morgenmad på café. Derefter skulle min mor til frisøren, så min far og jeg gik en lang tur imens i det dejlige efterårsvejr. Om aftenen bestilte vi dejlig mad udefra og hyggede os. Onsdag var vi i ZOO og se de mange dyreunger - bl.a løveungerne og det nye anlæg til kænguruerne og de tasmanske djævle. Jeg blev bange for kamelerne, men så var det godt, at jeg sad trygt på min fars arm. Hver dag har vi gået laaaange ture og nydt det gode vejr i smukke København. Torsdag tog vi til min mormor og morfar - det gik rigtig godt. Man kan sagtens mærke, at jeg er blevet ældre og mere frisk på nye oplevelser! Fredag besøgte vi farmor og så hendes gårute. Herefter spiste vi en dejlig frokost og slappede af inden turen gik tilbage til Skælskør. I dag (lørdag) er vi kommet trætte hjem igen efter nogle skønne dage - nu skal vi indstille os på, at ferien er slut i morgen. Jeg har det rigtig godt og jeg er meget sød, charmerene og sjov. Jeg glæder mig meget til, at modtage min gave fra Karin & Leo - hagesmækker er lige hvad jeg har brug for. Jeg spiser hver dag både "rigtig" frokost og aftensmad - indtil videre er jeg bestemt ikke kræsen og putter stort set alt i munden - både grøntsager og frugter. Men især mormors brune sovs var et hit!!! Jeg har lagt et par billeder i mit fotoalbum fra min ferie. Håber I alle har det godt og glæder mig til vi ses igen. Knus og kram

01-Oktober-2015

Det går fremad...

Hej allesammen
Jeg er nu begyndt, at sove bedre i dagtimerne og vågner ikke længere op hvert 45. min - det er min mor MEGET glad for. Desuden er vi begyndt, at gå på opdagelsestur når jeg er vågen, hvilket jeg nyder. Så sidder jeg enten i barnvognen eller i bæreselen. Jeg prøver stadig alt hvad jeg kan på at kravle, men det går ikke så nemt, som jeg godt kunne tænke mig. Vi har haft besøg af Karin, Leo og Katrine inden de skulle videre til Italien - det var hyggeligt, at Katrine også var med. Mormor og morfar har også været et smut forbi og det gik også rigtig godt. I weekenden har mine forældre planer om, at tage i ZOO for, at nyde sensommeren. I næste uge skal jeg begynde, at spise rigtig mad - min mor har allerede for sjov givet mig lidt banan og pære - det kan jeg godt lide. Ha' det godt til vi ses igen. Der er nye billeder i Fotoalbum 2. Kys fra Clauda

18-September-2015

Kravlegård

Min mor og far har været så søde, at investere i en kravlegård til mig. Jeg er meget aktiv når jeg er vågen og nu kan jeg ligge og hygge mig i den samtidig med, at mine forældre kan slappe lidt af i deres arme. Den er sort og står i køkkenet, så jeg kan også følge med når min mor f.eks. laver mad. For tiden øver vi os i, at slippe de "dårlige" vaner, som jeg fik da jeg havde ondt i maven. Jeg skal lære, at sove uden svøb og selv falde i søvn når jeg vågner for hurtigt op af min lur. Det går bedre og bedre for hver dag. Desuden sover jeg nu også på mit eget værelse om natten fordi jeg vækker min mor hver gang jeg siger en lille lyd og min far vækker mig med sin snorken. I næste uge kommer sundhedsplejersken og taler med min mor om at begynde, at give mig "rigtig" mad, så kan jeg måske sove lidt længere om natten - det bliver spændende.

15-September-2015

3 mdr. vaccination

I går var jeg til lægen for at få min 3 mdr. vaccination. Min mor var meget nervøs og bange for, at jeg skulle blive ked af det og syg bagefter. Heldigvis tog jeg begge stik i stiv arm og græd slet ikke!! I weekenden skal jeg til barnedåb på Frederiksberg og have besøg af Karin og Leo - det glæder jeg mig til.

02-September-2015

Jeg har fået mit navn!

Så er det hermed officielt, at jeg hedder Clauda. Der er ikke andre i landet, som hedder mit navn og det skulle derfor godkendes af sognet først. Men nu er det i orden og mit navn er at finde i blandt godkendte navne i DK. Jeg hedder ikke Klüver (med tysk y), men KLYVER - hvilket hænger sammen med, at der skulle fremfindes dokumentation for, at navnet har været stavet sådan i min familie. Det orker vi ikke at bruge tid på - så nu er mit fulde navn: Clauda Klyver Frederiksen. Ha' det godt til vi ses...

30-August-2015

2. uge af min ferie

Hold da op hvor går tiden stærkt - når man hygger sig! Vi har haft så mange aftaler, at vi er blevet nødt til at aflyse et par stykker for simpelthen selv, at kunne følge med... Mine forældre synes vist at tiden er knap når man har sådan en lille én som mig. I mandags havde vi sundhedsplejersken på besøg - hun havde kun ros til mig. Tirsdag var der 2 af min mors veninder på besøg og vi var på café. Onsdag besøgte vi et vennepar på Frederiksberg og spiste dejlig tapas i deres gårdhave. Torsdag kom farmor og overnattede til fredag - vi gik en lang tur til Islandsbrygge, spiste frokost på Fisketorvet og fik rigtig lækker sushi til aften. Fredag var vi alle trætte og måtte derfor aflyse en aftale vi havde om aftenen. I går hyggede vi med god mad og Frederik fik besøg af sin ven, da både min mor og jeg var gået i seng. I dag har vi gjort rent og prøver at indstille os på, at vores ferie nu er slut. Jeg kommer til at savne min far rigtig meget, men er glad for de 14 skønne dage, som vi har haft sammen alle 3. Se mit fotoalbum med billeder fra min ferie - det hedder Clauda's feriealbum 1. Knus og kram

24-August-2015

1. uge af min ferie

Så er den 1. uge af min ferie gået og vi nyder hver en dag! Sidste søndag tog vi en tur på landet hos min morfar og mormor. Det gik fint indtil jeg blev meget træt og overstimuleret af alle de nye indtryk - derfor tog vi hjem før tid og nåede ikke, at besøge min farmor. I stedet kommer hun og besøger os på torsdag, hvilket vi glæder os til. Heldigvis kunne vi låne min mormor's bil, så hjemturen ikke var så lang. I torsdags var vi til undersøgelse hos lægen og jeg klarede det SÅ flot. Jeg er meget fin og åbenbart rigtig stærk - lægen sagde, at det ikke varer længe før jeg kan kravle. I lørdags var vi var til fødselsdag hos min moster og fik dejlige kager. Vi har haft besøg af flere venner og haft overnattende gæster. Herudover har vi gået flere ture i bl.a Frederiksberg Have, hvor vi spiste frokost i det grønne - det har alt i alt været en rigtig skøn 1. uge af vores ferie. Når næste uge er gået, skriver jeg min sidste ferieberetning og opretter et fotoalbum med billeder.

14-August-2015

Kan alle se min hjemmeside?

Jeg vil bare lige informere jer om, at jeg gerne vil beholde min hjemmeside 'privat' - kun for de nærmeste. Man kan derfor ikke søge på mit navn på f.eks. google og så finde siden - man skal kende til adressen www.clauda.dk for at finde mig. I bedes derfor ikke videregive adressen til andre eller dele den via Facebook el. Twitter - tak. I dag får min far ferie i 14 dage og det glæder jeg mig rigtig meget til. Hold øje med siden for der kommer nok et par billeder inden længe. God weekend!

11-August-2015

Bryllup

I lørdags (8.8.2015) var jeg til mit første bryllup - det gik over al forventning. Mine forældre (mor især) var lidt nervøs for om jeg kunne klare udfordringen. Jeg fik fin kjole på, som jeg har fået af Anne-Katrine (Karin og Leo's datter) - tak for gaven. Det gik fint undervejs og vi hyggede os alle tre. Dagen efter var jeg dog meget træt og skreg i vilden sky, så min mor måtte sidde oppe med mig på sofaen hele natten. Nu har vi det godt igen og er efterhånden ved, at være udhvilet.

Godnat

Jeg fortæller om dagens oplevelser inden jeg skal lægges i seng...

Kærlig hilsen

Clauda Klyver Frederiksen